Web-master


Kære læser
- en hjemmeside til Klintebjerg! Ja, hvorfor nu det?

Jeg mener at en hjemmeside er noget af det bedste der findes til at formidle alle slags oplysninger - især i et lille samfund som Klintebjerg. Ligeledes mener jeg at en hjemmeside er et at de bedste midler til at fortælle omverden at Klintebjerg findes og kan være et udflugtsmål - ikke blot i sommerperioden, men kan besøges hele året - specielt hvis man er naturelsker.

Formålet med hjemmesiden er kort sagt at formidle oplysninger beboerne i mellem og oplyse omverdenen om at Klintebjerg findes.

Det er GRATIS for alle private og foreninger med tilknytning til Klintebjerg at benytte hjemmesiden - gratis få oprettet sider - gratis få indsat tekster - gratis få indsat fotos - gratis få indsat personligt banner med link + gratis få en masse mere.
Internettets styrke er jo netop at man linker til hinanden - på kryds og tværs.
Send en E-mail til: klintebjergnyt@gmail,com - og kom i gang med at bruge Klintebjergs hjemmeside.

Jeg sørger for at hjemmesiden
for Klintebjerg bliver præsenteret i relevante hjemmesider - turistsider især, men også begivenhedssider og sider om sportsfiskeri og miljø og natur kan være relevante.

Det er min intention
at få et link til Klintebjerg-nyt ind på relevante hjemmesider - Nordfyns hjemmeside har allerede indsat et link.

Også i de store søgemaskiner
arbejdes der på at få denne hjemmeside bliver repræsenteret. Det er allerede således når du søger på Klintebjerg i Google, så står denne hjemmeside meget langt fremme - og det er jo ikke så dårligt endda..
Lidt om mig:
Jeg har ikke boet i Klintebjerg i særlig mange år og mener derfor stadig at kunne se stedet med friske øjne. Det er et utroligt smukt sted der indeholder alt det jeg ønsker, nemlig fjord, havn, natur i overflod og alligevel med relativt kort afstand til en større by - Odense.

Jeg har åbnet Klintebjerg Galleri. Åbnet og åbnet - det er måske så meget sagt, for jeg har kun åben hver torsdag fra kl.12.00 til 18.00 og så når jeg har tid og lyst og selvfølgelig efter aftale.

KONTAKT

God fornøjelse med hjemmeside
Med venlig hilsen
Billedkunstner og kunstterapeut
John Bonnesen Wolff

KLINTEBJERG GALLERI
Klintebjergvej 150
Klintebjerg
5450 Otterup
Tlf.: 6590 6648 - 2272 2699
E-mail: klintebjergnyt@gmail,com
Hjemmeside: www.klintebjerggalleri.dk


 

 

Sidst opdateret: 01. april 2012 09:14:29 +0200
Copyright © 2001 af
art-creative  Alle rettigheder forbeholdes for tekster og fotos.